Hvor Gammel Skal Man Være For At Køre Scooter?

Hvor Gammel Skal Man Være For At Køre Scooter?

12/11/2020   

billede fra: pexels

Rigtig mange unge drenge går og drømmer om den dag, de lovligt kan sætte sig op på en knallert og suse ud på landevejene, hvor man for alvor mærker ungdommens frihed. Selvom man muligvis har styr på, hvilken scooter man vil have, så skal man altså først og fremmest have kørekortet og den rette alder, før man lovligt kan bevæge sig ud på vejene.

Hvor gammel skal man være for at køre scooter? Man skal være minimum 15 år gammel for at køre på den lille type knallert. Dog kan du allerede påbegynde undervisning til knallertkørekort når du er 14 år og seks måneder gammel. Når du har gennemført undervisningen og prøven til knallertkørekort, samt fyldt 15 år, så må du gerne køre på den lille knallert.

Hvis du er fyldt 18 før d. 19 januar 2013, så kan du helt lovligt køre på den lille knallert, også selvom du ikke har noget knallertkørekort.

Er du fyldt 18 år efter samme dato, så hører du ind under den nye lov, der lyder på, at man skal have knallertkørekort for at køre på knallert, såfremt man ikke allerede et kørekort til bil, motorcykel eller stor knallert.

Du må altså gerne køre knallert, hvis du eksempelvis har kørekort til bil.